Klokken er 23.30, og jeg burde sove. Jeg lukker mine øjne, mens jeg ruller om på siden. Mine tænder er blanke, efter min nye tandbørste har været i spil. Selvom jeg forsøger, at trække mig ned i en dyb søvn og min krop forsøger at slappe af, kører tankerne løs. Jeg kan ikke styre dem.
En krigsfilm ruller over nethinden. En ørken. En soldat her og en kampvogn der. Et knus, med armene hårdt om hinanden, ser jeg for mig. En klump i halsen. Mine øjne er lukket, men alligevel mærker jeg, at de bliver blanke. Vores farvel kommer tættere på. Puha.
I nat, var det dog anderledes. Selvom jeg havde de samme tanker, så var klumpen der ikke. Øjnene blev ikke våde. Det er jo ikke en farvel for evigt, jeg skal give min søde kæreste. Det er et på gensyn. Sikke en herlig følelse. Han kommer jo hjem - levende - igen. Det begynder jeg så småt at tro på. Vores intime kram ruller ind over min nethinde igen. "Rigtig god tur" er ordene jeg vil bruge, når dagen kommer. Hvilket også er det, jeg inderligt ønkser. Jeg ønsker, at han skal have en god tur, en god oplevelse og vokse med opgaven. En ro sænker sig over mine tanker. Mine øjne bliver tunge. Mine tanker forsvinder. Min krop følelses tung .... og inden jeg ved af, det ringer mit vækkeur. Klokken er 07.30, og det er mandag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar